Juni 2022

En af mine on-line klienter, spurgte mig forleden om hvordan hun bedst kunne nyde det øjeblik hun var midt i. Klogt spørgsmål, som var affødt af at hun havde erkendt hvor vigtigt det er, at mestre kunsten være tilstede i nuet.

Faktisk, havde hun i sit spørgsmål allerede fået fat i det centrale. At være midt i det. At mærke øjeblikket, vil sige at du føler det. At mærke det i kroppen. Det er: “at være midt i det”. Vi kan have en tendens til at tænke os til tilstande.
Det er selvfølgeligt – og naturligt, at tænke, for alt starter med en tanke.
Vi er – som bevidste mennesker nået til processen med flittigt at bruge vores tredie hjerne, den vi kalder; “tænkehjernen”. Så vi tænker og tænker og sommetider over-tænker vi og springer følelsen over.

Mit svar til klienten – og dig, er at bruge dine sanser.
Dine 5 fantastiske sanser – se, høre, kropslig fornemmelse, lugte og smage, er den eneste måde hvorpå verden kan komme ind til dig.

Så, når du næste gang oplever at der er afstand mellem dig og verden, så brug dit sansesystem til at komme tilbage til nuet.
Mærk dine fødder på underlaget. Måske er det græs eller asfalt? Vip med tæerne, føl svangen. Fornem din krop. Armene, maven, hagen, brystet og dit hjerteslag. Se dig omkring. Virkelig se. Perifært syn. Se farver og former. Lyt til lydene omkring dig. Åbn dine ører. Skærp din hørelse. Lyt efter igen. Brug din næse. Lugt til dine omgivelser. Og smag på isen du er igang med. Hvor mange forskellige ting smager en jordbæris egentlig af?

Når du øver dig på sanseligt at være tilstede, vil du opleve at være midt i det. Du kommer tilstede i nuet. Og når du er i nuet er du i en nydelsesfuld tilstand.
Så; Velkommen til en sanselig, glædesfyldt og mærkbar juni.

Kirsten Brandtmar

juni 2022

One thought on “Juni 2022

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *