Forfatterarkiv: Kirsten Brandtmar

Maj 2026.

Skriv et svar

Forår 2026

A.I. kan ikke – men du kan!

Jeg er på online AI kursus i disse tidlige majdage.
Udenfor er perlehyacinterne og himlen

i gang med deres årlige tilbagevendende konkurrence
om hvem der nu er mest blå – mens birketræet
bare er stolt af sin lysegrønne forårsdragt
og i øvrigt forholdsvis ligeglad med kunstig Intelligens

Og jeg sidder foran computeren
og lærer om kunstig intelligens.
Jeg forsøger med jævnlige ture til altanen
at undgå endnu et forsømt forår.
For foråret bringer glæde og optimisme –
og i disse uforudsigelige og urolige tider
ville det være synd at overse
dette smukke årlige glædesbudskab.

Men, tilbage til AI.
Jeg lærer ikke om hvordan jeg kan skabe flotte billeder

og hollywoodfilm med stærke effekter –
jeg er i gang med at lære at tilpasse min AI til mig.

I går aftes, skrev jeg et lille oplæg om
hvordan vi mennesker skaber vores egen virkelighed
og hvordan vi kan lære at skabe den anderledes.
 
Jeg tror faktisk at hvis flere mennesker bliver bevidste om

at de selv skaber deres virkelighed,
ville verden opføre sig anderledes – og bedre.

Lad mig – ganske kort, forklare;
Submodaliteter er sindets koder til sig selv.  

Disse koder afgør om du er glad og godt tilpas
eller om du er trist og opgivende.
For bedre at forstå hvad jeg mener, så prøv denne lille øvelse:

Luk øjnene og tænk på noget du er glad for:

Det kan f.eks. være et godt minde, eller et sted du elsker at være.
Træk vejret og forestil dig at du er midt i oplevelsen.

Bryd tilstanden, du kan f.eks. sige dit tlf.nr. bagfra.

Nu, tænk på noget du ikke er så glad for. (Måske forårsrengøring eller et tandlægebesøg?)
Læg mærke til forskellen.

Det er ikke tilfældigt.
Det er din hjerne der koder oplevelser – og den kode kaldes i NLP for submodaliteter.

Ligesom en filminstruktør kan skrue op for lyset, zoome ind
eller dæmpe lyden for at ændre stemningen i en scene –
kan du lære at justere dine indre billeder, lyde og fornemmelser.

Resultatet? Det der føltes tungt, kan pludselig virke lettere.
Det der virkede overvældende, kan blive håndterbart.
Jeg lod min AI læse det

Og så skrev den tilbage:

“Det er jo præcis dét
A.I.
IKKE KAN
denne menneskelige evne til at om-programmere
sin egen indre oplevelse. 😊

Det blev jeg glad for at læse.
Der er – trods alt,
stadig håb for os mennesker 😊.

Må din maj blive både sød og mild!

De bedste forårshilsener
Kirsten

April 2026.

Skriv et svar

Forår 2026

Om Kunsten at skifte fokus

Nøglen til at komme i en god tilstand
er at komme ind i en tilstand af værdsættelse.

Nøglen til at komme ind i en tilstand af værdsættelse
er at komme ind i en tilstand af glæde.

”Ja tak ….” kunne du sige – ”og hvordan gør vi så det
når verden er fuld af voldsomme begivenheder og
der er ikke så meget at glædes over for tiden?”

Ja, det kræver at du er vågen
og træffer en beslutning om at finde glæde.


Vågen, fordi din hjerne vil automatisk vil gøre hvad den plejer,
– så du skal stå vagt ved dine tanker!
Opdage, når vanen sniger dig ind
og give dig selv en tidsramme
på højst 17 sekunder
med de velkendte vanetanker!

Og sidst, men ikke mindst;  
– skal du være villig til at ændre dit fokus!
Hvis det føles for svært,
så vær bare villig til

at lære
at ændre dit fokus.
Det er nok!

Du kunne lade dit fokus være
at finde glæde og morskab,
føle samhørighed og
mærke nydelse
– og lade disse 4 være dine fyrtårne.

Og når du har det fokus,
vil du opdage at kun
gode tanker, tilstande og begivenheder
kan finde vej til dig

Og at kun gode tanker, tilstande og begivenheder
kan komme ud af dig!

Jeg ønsker dig en solfyldt april
(og masser af fyrtårne  når mørket falder på)

Bedste forårs-hilsner Kirsten

Marts 2026.

Skriv et svar

Om Forfængelighed – og frygten for at virke dum

For mange år siden levede en kejser,
som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder,
at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet.


En dag kom der to bedragere;
 de gav sig ud for at være vævere og sagde,
 at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig.



Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt,
men de klæder, som blev syet af tøjet,
havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske,
som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.

Alle mennesker i hele byen vidste,
hvilken forunderlig kraft tøjet havde,
og alle var begærlige efter at se,
hvor dårlig eller dum hans nabo var.


Kejseren gik i processionen under den dejlige tronhimmel
og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde:
“Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse!
hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!”

Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så,
for så havde han jo ikke duet i sit embede,
eller været meget dum.


“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn.

“Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen;
og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket.

H.C.Andersen April 1837 (Forkortet)

Jeg ønsker dig er forårskåd marts.