Kategoriarkiv: Uncategorized

September 2022

Sidste måned skrev jeg om hvordan vi mennesker altid vil stræbe efter at forbedre vores liv. Og jeg opfordrede til at omfavne livets kontrast og mangfoldighed og til at finde nydelse i at øve os på nyt.

I denne måned vil jeg gerne følge denne opfordring op med handling.

Jeg er stolt over at kunne præsentere 2 nye kurser som starter op her i efteråret.
Det første kursus har titlen; “Loven om Tiltrækning 2.0” og handler om hvordan vi kan få denne universelle lov til at fungere i vores liv. Ikke kun som en forståelse af principperne, men som adfærd og grundopfattelse. Og for at kunne det, skal vi kunne lade os lede af vor intuition. Opleve vores følelser som en hjælp og en ledestjerne til at skabe det liv vi ønsker.

Det andet kursus har titlen; “Sjæl og Personlighed” og handler om den allernyeste viden indenfor biologien. Denne nye indsigt har mulighed for at ændre verden fordi perspektiverne berører vores psykologiske viden om os selv og vores måde at være i verden på. Hvis vi er villige til at lytte og lære nyt, har vi mulighed for at ændre vores vrede, frustration, magtsyge og egoisme til forståelse, viden og respekt for os selv og hinanden.

Jeg afholder webinarer for begge kurser.

Webinarerne er naturligvis gratis og uforpligtende og du kan finde datoer og tidspunkter her;

Jeg er voldsomt passioneret og ivrig for at fortælle og formidle og jeg håber at du har fået lyst til at være med.

August 2022

Det bugner med frugt, bær og grøntsager.
Naturen har endnu engang gjort sit ypperste.
Markerne står smukt, haverne er blomstrende og dyrebørn af alle slags øver sig med ildhu på at blive voksne og dygtige.
At øve sig og forbedre er en konstant faktor i vort liv.
On going.
Fra start til slut.

Og når vi så har øvet og er blevet dygtigere, eller har opnået et ønsket mål, dukker der straks noget nyt op som inviterer os til en ny indsats.
Uanset om det det drejer sig om at vi ønsker at prisen på benzin og gas bliver billigere, at vi gerne vil lære at tale et nyt sprog, forkorte arbejdsbyrden, gøre samtalen på Facebook venligere eller blive bedre mennesker. Der vil altid være noget vi bare gerne vil have bliver bedre eller noget nyt vi gerne vil mestre.

Det antyder at vi ikke – på noget tidspunkt, kommer til at sidde med fødderne oppe og en tom ønskeliste foran os.
Så det at øve sig på at nyde processen, at nyde selve rejsen, nyde livets mangfoldighed og kontrast og alt det der foregår i dette øjeblik er virkelig noget at stræbe efter. At være glad og tilfreds i dette nu er nøglen til indre ro og et rart liv.
Så lad os med ildhu og glæde tage en ny omgang, en ny cyklus – ligesom naturen.

Juli 2022

Jeg har siden 2013, via live kameraer hos TV Syd/natur, fulgt storkenes liv i Smedager.

Det har været super intenst, voldsomt rørende, utroligt spændende og særdeles lærerigt.
I søndags fik den ene af dette års to storkeunger, sat GPS på ryggen, så det nu også er muligt at følge dem på deres trækrute.


GPS er forkortelsen for “Global Positioning System”, som har gjort det muligt at få bestemt ens position med få centimeters præcision.

Det fik mig til at tænke på om vi mennesker ville have glæde af at opfinde en GPS-anordning, som kunne fortælle os om hvor tæt på – eller langt fra, vi er på at føle de følelser der gør vores liv til en glæde og en nydelse?

Måske skulle denne anordning ligefrem have en lille hånd som foldede sig ud og blidt – men bestemt, gav os en dask, når vi kom ud af kurs, og kastede confetti over os når vi fandt positionen for indre ro og glæde.

Det kan være at vi på den måde hurtigere bliver klar over når følelserne går i retning af mindre godt humør, når vi f.eks skælder ud på offentlige personer, politikere, vore teenagebørn og skattevæsenet.

Og omvendt, når vi fik strøet confetti over os, blev motiveret til oftere at holde fast ved de sjove, livsbekræftende og behagelige følelser?

Gad vide om denne ide ville få støtte i Løvernes Hule?