
Når du virkelig ønsker dig noget,
– det kan være et mål,
en idé
eller en kreation,
er det fordi,
du tror – eller er sikker på,
at du vil føle dig bedre tilpas
ved at opnå – eller eje det
du så brændende ønsker dig.
Men faktisk er det selve følelsen du føler
– når du tænker på det ønskede,
der er det vigtige.

Denne følelse
af livskraft og livsglæde,
er det essentielle
og ikke selve manifestationen.
Hvis du ikke tror mig,
så bare vent på selve manifestationen.
Du vil opdage
at den glæde og livskraft du før følte
når du tænkte på det ønskede
nu er voldsomt minimeret.
Og det er grunden til at du
bliver ved med at have og få
nye ønsker og nye mål.
Det er da en tanke værdig!
Jeg ønsker dig en farverig oktober.
Bedste hilsner
Kirsten

