Januar 2026

Skriv et svar

Trelde Næs. December 2025

Om Værdsættelse.

I en urolig verden, hvor mange vigtige ordninger,
aftaler, regler og rammer synes at vakle,
er det væsentligt at vide
hvordan
du kan hjælpe dig selv med at komme i et bedre humør.

Jeg kan glæde dig med at
der en ”vægtstang” i Værdsættelse.

Det jeg mener er:
At værdsætte noget,
er en forholdsvis nem vej – og metode
til at blive i bedre humør.

Se lige på Føle-Skalaen:

Læg mærke til at ”Værdsættelse”
er på niveau med de helt store følelser.

Så,
her er en hurtig og nem
Metode til at FØLE værdsættelse.

Du kan lave små et minuts-øvelser med ja-runder.

En ja-runde er et minut, hvor du –med liv og sjæl,
bruger omgivelserne til at få øje på noget nyt,
eller noget allerede kendt på en ny måde – og,
meget vigtigt, værdsætter det

du enten ser, hører, mærker, smager, eller lugter.
Det kan også være en skønsom blanding
af hele dit sanseapparats vidunderlige evne til at mærke nydelse
.

F.eks.; Hvor er skyerne smukke,
jeg værdsætter den variation jeg ser i træerne og i havens stedsegrønne planter.
Jeg nyder alle farverne i himlens- og havets blå
og linjerne i sommerfuglenes vinge-tegninger,
bøgerne på min hylde,
forfatterne der skrev dem,
forlagene der udgav dem og medarbejderne på trykkeriet,
der hjalp med at give liv til ordene
og teatrene der stadig spiller,
vandhanen jeg bare kan dreje på,
sengen jeg sover i osv. osv.

Sæt dit stopur, værdsæt alt omkring dig
og læg mærke til hvor hurtigt du får det bedre.

Forrygende!

Jeg ønsker dig en vågen, venlig og værdsættende
Januar 2026

Bedste hilsner Kirsten

December 2025

Skriv et svar

Mit birketræ. December 2025

I denne søde juletid
hvor det hvirvler os om ørerne

med både
nisser, gavebånd,

ublu ønskesedler
og blinkende stjerner
vil jeg minde dig om hvad
Loven Om Tiltrækning

siger:

Enhver af os
kan altid – og må meget, meget gerne,
ønske- og forestille sig.

Og det er altid – og allerede, givet.

JA
Det er altid og allerede givet!

Og hvis det er sandt
(og det tror jeg det er)
vil min julegave til dig være
hentet i kassen, hvor jeg har samlet


”Det bedste jeg har lært”

Lad din dominerende intention være
at finde lige netop dét
som bringer dig allerstørst nydelse
og glæde.

Lad dit ønske være – at nyde!
Lad din beslutning være – I am feeling good!

Måtte det være din decembers ledestjerne!


Jeg ønsker dig en nydelsesfuld,

stjernedrysset
og ønske-omgæret december.

Glædelig Jul!

Bedste hilsener

November 2025

Skriv et svar

Vesterhavet Oktober 2025

Når Verden nu ter sig – og det gør den,
er det svært ikke at lægge mærke til det.

Der er meget af det.
Især hvis du lægger mærke til det.


Når man er en observatør, så trives man i gode tider,
men lider i de svære tider.

Det er fordi at det vi observerer, påvirker os.

Vi bliver – så at sige,
trukket ind i den stemning, energi eller vibration
som det vi observerer, udsender.

Derfor er det rart at
se baby- regnbue- katte og hundevideoer
og mindre rart at se tortur og lidelse.

Hvis den stemning vi nu er hvirvlet ind i,
føles stærkt, og det altså
uanset om det er rart eller uhyggeligt,
så inkluderer vi denne stemning i vore følelser
og så …..
begynder vi selv at udsende denne stemning!

Og når vi udsender denne stemning,
så accepterer hjernen og universet det som værende dit
TILTRÆKNINGSPUNKT

og sender – med glæde, mere af samme slags.

Vesterhavet Oktober 2025

Så, jo bedre det går, jo bedre vil det gå
og
jo værre det går, jo værre vil det gå!

Visionære mennesker trives overalt og til alle tider.


Jeg ønsker dig en november af den visionære slags.
Bedste hilsener Kirsten

Har du lyst til at høre om Loven om Tiltrækning,
udbyder jeg igen 2 kurser i vinter 2025 og forår 2026.
Det første er et 5-timers lørdags-kursus og det andet er et overbygnings-kursus
som løber over 5 aftener á 2
½ time.

Du kan Se mere” herunder..

Se mere…